Foredrag/kurser

Foredrag:

Hundens kropssprog og adfærd

Torsdag den 23.Oktober kl. 19-21 i Holbæk Sportsby, VIP lounge 2, får vi besøg af Irene Jarnved.

Siden 1990 har Irene  arbejdet professionelt og på fuld tid med hundetræning og -adfærd i mange forskellige afskygninger. Hun vil fortælle os om hundens kropssprog og adfærd.

Mød op til en spændende aften med Irene.

Tilmelding via hundeweb, pris 125 kr. inkl. Kaffe og kage.


Anatomiforedrag den 02.11.2025

Kom med til denne spændende workshop om hundens anatomi. Vi har inviteret Cindy Pettersson, dommer, foredragsholder og hundeillustrator fra Sverige.

Cindy har holdt flere workshop netop om hundens anatomi og flere dommerseminar. 

Cindy har i mange år været medlem af SKK’s udstillingsudvalg og været underviser ved SKK’s forberedelseskursus for blivende eksteriørdommere. Hun er en værdifuld foredragslæser indenfor anatomi, samtidig er hun anerkendt hundeillustrator som har bidraget med tegninger til mange raceklubber under SKK. 

I Danmark har vi brugt hende i Dansk Terrier Klub som facilitator til dommerseminar

Der er plads til 20 personer på denne workshop, der vil blive holdt i Skamstrup Forsamlingshus.

Workshoppen er fra kl. 10.00 til 16.00

Tilmelding via hundeweb. Pris 500 kr.


Allergi hos hunde.

Torsdag den 11.december kl. 17.30-21.00 i Holbæk Sportsby, VIP lounge 2, får vi besøg af Dyrlæge Nanna Enemark, EMSVM Dermatologi.

Allergi hos hund. Hvad er symptomerne og hvordan stiller man diagnosen, hvilke behandlingsmuligheder er der og kan man forebygge allergi?

Mød op til en spændende aften med Nanna Enemark. 

Tilmelding via hundeweb, pris 200 kr inkl. Sandwich, sodavand, kaffe og kage. Der tages ikke hensyn til madallergier.


Banko aften.

Tirsdag den 11. november kl. 19.00 -21.00 i Holbæk Sportsby, VIP Lounge 2.

Kom til en hyggelig aften hvor vi skal spille Banko. Der vil som altid i kreds 2 være mange præmier.


Tilmelding via hundeweb, så vi ved hvor mange der har lyst til en hyggelig aften. 


Penn Hip

Tirsdag d. 13. januar kl. 18 - 20 i Holbæk Sportsby, VIP lounge 2, får vi besøg af dyrlæge Martin Vedel fra Vestermose Dyreklinik i Slagelse.

Han vil tage dig igennem hvad PennHIP er, hvordan billederne tages og hvorfor det bruges mere og mere.

PennHIP (er en forkortelse for Pennsylvania Hip Improvement Program) er en diagnostisk teknik til vurdering af hundes løshed i hofterne. Forkortelsen bruges også til det netværk af dyrlæger, der bruger PennHIP metoden til evaluering og til databasen af tendenserne af racespecifik hofteledsdysplasi på University of Pennsylvania. PennHIP’s vigtigste mål er “at reducere hyppigheden og sværhedsgraden af hofteledsdysplasi i alle hunderacer” for at citere den officielle hjemmeside. PennHIP metoden til diagnosticering består af tre røntgenbilleder taget fra forskellige vinkler, som derefter analyseres med henblik på at foretage en vurdering.

Kilde: Wikipedia

Det almindelige hoftebillede med de strakte ben, der bl.a. bruges i Dansk Kennel Klub til at bedømme graden af hoftedysplasi, kan undervurdere løsheden i hofterne og give en ”falsk negativ”. Derfor vælger nogen at bruge PennHIP i stedet. PennHIP-metoden kan bruges til hunde helt ned til 16 uger, hvor man med den traditionelle bedømmelse ofte skal vente, helt til hunden er 12-18 måneder.

PennHIP er en international database hos Antech Imaging Services (AIS). Teknikken er ikke en ny eksperimentel metode, men er udviklet helt tilbage i 1980’erne. Moderne informationsteknologi og digitalisering har gjort at den nu med lethed kan udbredes til hele verden.

Tilmelding via hundeweb, pris 125 kr. inkl. Kaffe og kage